I love you here, I'll love you there...

Når et vi bliver til jeg...

Når et "vi ses", bliver til et farvel...

Når vi lære af vores fejl, 

og søger for den samme fejltagelse ikke sker igen...

Da ved man,

at man er på vej væk fra det der engang var,

til det der nu må komme...

Når man sidder helt alene på sit værelse, og kigger ting igennem på ens computer...

Og finder billeder som man troede man havde slette.

Så er det tilladt at tænke "fuck my life!"..

Det er de eneste ord der flyver gennem mit hovede...

Det er frygteligt at kigge på et menneske, som man engang havde alt med, og nu kan man ikke engang hilse på hinanden mere, uden at man tænker "idiot"..

Jeg synes det er sygt at tænke på, hvor meget man i bund og grund kan savne en person som man hader mere end noget andet!...

Men som jeg har sagt så tit, hvis man har elsket en person, stopper man aldrig med det.

Et lille citat, som måske kan finde et smil frem på denne grå regnvejrs dag..

here it comes:

I love you here, I’ll love you there, I’ll love you everywhere,

 You make me laugh, And you’ve made me cry, But only when we say goodbye,

 I love you now, I’ll love you then, I’ll love you till the world ends

kærlighed her fra :'))